Biografier
Michiko Ogawa
Director of Technics Project
Panasonic Corporation
Michiko Ogawa er ansvarlig for vækststrategierne på audioområdet i Home Entertainment Business Division under Appliances Company, Panasonic.
Ogawa startede sin karriere i Matsushita Electric Industrial Company – senere Panasonic Corporation – i 1986 efter at have færdiggjort sin uddannelse fra instituttet for videnskab og teknologi på Keio-universitetet i Japan.
I de første år af sin karriere var Ogawa en del af teamet i Acoustic Research Laboratory, som planlagde, researchede og udviklede teknologier til kommercialisering afaudiodudstyr. Hun var medvirkende til at udvikle verdens første ultratynde højttaler med stor membran, Technics AFP-1000, i 1988, der blev brugt af statsoperaen i Wien. Desuden er hornhøjttaleren SST-1, som hun også arbejdede på, en del af den permanente samling på Museum of Modern Art i New York.
Ogawa er ud over sine karrieremæssige resultater også en central figur på den japanske scene for klassisk jazz. Hun startede som 3-årig med at spille klassisk klaver og stiftede bekendtskab med jazz ved at lytte til de plader, som hendes far spillede. I universitet dannede hun et jazzband, og i 1993 genoptog hun karrieren som solo jazzpianist. Hun har spillet til store og vigtige begivenheder, senest med Kansai Philharmonic Orchestra i Osaka. Michiko Ogawa har udgivet 14 CD'er.
I sit job som direktør for Technics projektet i Panasonic's Home Entertainment Business Division får Ogawa mulighed for at kombinere sin kærlighed til musikken med sin viden om akustik og teknologi.