Pressemeddelelser

Technics offentliggør specifikationer for pladespilleren Grand Class SL-1200G med direkte drev

Apr 27, 2016

Technics har i dag offentliggjort specifikationerne for sin nye direkte drevne pladespiller Grand Class SL-1200G, der denne gang ikke kun fås i et begrænset antal. Pladespilleren henvender sig til hi-fi-entusiaster, der gerne vil genopdage og opleve den unikke, varme lydkvalitet fra analoge vinylplader.

SL-1200G kommer i handlen i efteråret 2016, hvis du ikke har været så heldig at få fat i en af de 900 SL-1200GAE-pladespillere, der kunne fås uden for Japan. De 300 limited edition-eksemplarer til det japanske marked blev udsolgt på kun 30 minutter.

Vinylpladen bliver populær igen

Cd'ens store popularitet har betydet, at pladespillere ikke har været en stor konkurrent på lydmarkedet. En stadig stigende interesse blandt forbrugerne for vinylplader har dog givet anledning til lanceringen af en ny pladespiller til hi-fi-brug.

Fortidens analoge problemer er overvundet

Lydkvaliteten fra konventionelle analoge pladespillere har været plaget af problemer som små vibrationer i motoren og udsving i rotationshastigheden. Men ved at trække på den viden og ekspertise, som Technics har opbygget som skaberen af pladespillere med direkte drev, og gøre brug af en nyudviklet kerneløs akselmotor uden jernkerne kan disse problemer elimineres. De ubetydelige motorvibrationer, der måtte opstå, undertrykkes yderligere ved hjælp af rotationssensorer med høj præcision, som styres af en mikroprocessor – en teknologi, der er unik for den nye pladespiller fra Technics.

Målet med Technics-pladespilleren er at opnå en så jævn rotation som muligt ved at benytte en enhed i bunden af motoren, som registrerer den præcise drejevinkel.

Konstruktionen med dobbelt rotor reducerer desuden belastningen af lejet uden at begrænse drejningsmoment, ligesom små vibrationer i forbindelse med rotationen dæmpes. Det gør det muligt at genskabe det varme lydbillede og de hårfine nuancer i det musikalske udtryk, der er indgraveret i de analoge pladeriller, og som er det, vinylelskere higer efter.

Trelagskonstruktion, der overgår broadcast-kvalitet

Pladetallerkenen er opbygget i en trelagskonstruktion bestående af en stiv og tung kombination af pressestøbt aluminium og messing og et lag af dæmpende gummi, der dækker hele undersiden. Konstruktionen er meget stiv, hvilket eliminerer unødvendig resonans og er med til at dæmpe vibrationer. Den store masse, der er ensbetydende med høj inerti og stor rotationsstabilitet, overgår endda Technics SP-10MK2, som har været standarden for pladespillere med direkte drev på radiostationer verden over.

Tonearm med høj dæmpning

Tonearmen er fremstillet med brug af et letvægtsmateriale (magnesium), der er blevet koldtrukket for at forbedre materialets egenskaber og forbedre den dæmpende virkning.

Og takket være Technics' traditionelle konstruktion med et gyroleje, der sikrer, at den vandrette og den lodrette rotationsakse mødes i et enkelt punkt, kombineret med brugen af præcisionslejer monteret i et udskåret lejehus opnås en høj grad af følsomhed.

Kabinet med fire lag

Det 10 mm tykke toppanel bestående af helt rent, perfekt forarbejdet aluminium er en ny tilføjelse til den trelagskonstruktion bestående af pressestøbt aluminium, støbemasse (Bulk Moulding Compound, BMC) og ekstra tungt gummi, der kendes fra SL-1200MK5. De fire lag sikrer ikke kun en konstruktion med høj stivhed, men også et elegant udseende, der emmer af kvalitet.

Specifikationer for og lancering af Grand Class SL1200G

SL-1200G vil være i butikkerne fra efteråret 2016.

Helt nyt design omdefinerer pladespillere med direkte drev
  • Akselmotor med dobbelt rotor
  • Kontrolenhed tilpasset til akselmotoren
  • Tonearm med høj følsomhed
  • Pladetallerken med overlag i messing
  • Vibrationsdæmpende gummifødder
Kompromisløst Technics-design
  • Designet er inspireret af SL-1200-serien
  • Toppanel af tungt aluminium

Pladespiller

Type Manuel pladespiller med direkte drev
Rotationshastigheder 33 1/3 o/m, 45 o/m, 78 o/m
Justeringsinterval for hastighed ±8%, ±16%
Wow og flutter 0,025 % WRMS (JIS C5521)
Rumble 78 dB (IEC 98A vægtet)
Pladetallerken Vægt: Ca. 3,6 kg (inkl. plademåtte af gummi)

Tonearm

Type Universal, statisk balance
Udhæng 15 mm
Justeringsinterval for armens højde 0-6 mm
Vægtinterval for pickup Uden ekstra kontravægt 5,6 - 12,0 g
14,3 - 20,7 g (inkl. pickupholder)
Med lille ekstra kontravægt 10,0 - 16,4 g
18,7 - 25,1 g (inkl. pickupholder)
Med stor ekstra kontravægt 14,3 - 19,8 g
23,0 - 28,5 g (inkl. pickupholder)

Generelt

Terminaler 1 x phono-udgang/1 x SIGNAL GND
Strømforsyning 110-240 V vekselstrøm, 50/60 Hz
Strømforbrug 14 W/ca. 0,2 W i standby
Mål og vægt B: 453 mm H: 173 mm D: 372 mm (højde er med låg)
Ca. 18 kg

Yderligere oplysninger findes på technics.com eller fås ved at følge technics.global på Facebook eller @technics på Twitter.