Pressemeddelelser

TECHNICS GØR COMEBACK I DANMARK

Sep 3, 2014

Det legendariske brand Technics er tilbage på markedet. Technics vil hjælpe danskerne med at genopdage musikken.

I dag løfter Panasonic sløret for, at det ikoniske brand ’Technics’ gør comeback på det europæiske marked. Technics er kendt for kvalitetslyd, og det første nye Hi-Fi-produkt i Technics-serien i seks år får europæisk lancering til december. Nyheden lanceres af Michiko Ogawa, direktør for relanceringen af Technics. Ogawa, som tidligere selv har været lydingeniør for Technics, og som tillige er en populær jazzpianist i Japan, forklarer, at de nye produkter er baseret på et koncept kaldet ’Technics Definitive Sound’, som bygger på årtiers lydteknologisk udvikling og forskning. Konceptet består af tre primære teknologiske elementer:

Accurate Digital Technology, som sikrer præcis signaloverførsel og forstærkning samt ideel strømkonvertering.

Noiseless Signal Technology, der reducerer støj for optimal digital lyd.

Emotive Acoustics Technology, som leverer en krystalklar lyd og et stort rummeligt lydbillede med ekstrem høj båndbredde og dynamikområde.

Ifølge Ogawa er den vigtigste opgave for de nye Technics-produkter at levere musikoplevelser, der rører os, og som er unikke for hver enkelt af os.

”Mens vi vokser op, bliver vi ofte rørt af nye typer af musik. Men efterhånden som vi bliver ældre, sker det, at vi bliver distraheret af alle de ting, der sker i vores liv, og måske glemmer den rene kærlighed til musikken. Med de nye produkter fra Technics er det vores håb, at vi kan bidrage til at give lytterne glæden ved musikken tilbage med den nye, forbedrede krystalklare lyd,” siger Ogawa, som forklaring bag Tecnics nye slogan ’Genopdag musikken’ på IFA 2014 i Berlin.

To nye Hi-Fi-lydsystem-serier

Technics lancerer to produktserier: R1 i den højeste klasse – som kaldes referenceklassen, og C700, et system i premiumklassen.

R1-serien består af tre Hi-Fi audiokomponenter designet til at give musikalske oplevelser i den højest mulige kvalitet.

  • Stereo Power Amplifier SE-R1
  • Network Audio Control Player SU-R1
  • Speaker System SB-R1

C700-serien består af fire Hi-Fi-komponenter designet til at levere en fantastisk raffineret lyd. Med den nye form for netværkslyd, gås der ikke på kompromis med lydkvaliteten, og serien bygger på de samme grundlæggende elementer, som anvendes til produkterne i referenceklassen.

  • Stereo Integrated Amplifier SU-C700
  • Network Audio Player ST-C700
  • Compact Disc Player SL-C700
  • Speaker System SB-C700