Teknologifilosofi

Foto af Tetsuya Itani

En konstant stræben efter perfektion gennem innovation

Vi lover at udfordre grænserne for lydgengivelse gennem innovativ teknologi, som vi altid stræber efter at forbedre.

Innovation er en del af vores DNA

Siden Technics blev grundlagt i 1965, har vi været først i verden til at lancere mange innovative teknologier og attraktive produkter. Dagens unge Technics team har fået som opgave at bruge alle sine kræfter på at overgå alt, som tidligere er blevet produceret, og hæve den teknologiske innovation til nye niveauer. Målsætningen er en lydgengivelse så tæt på musikken som muligt – så tæt på kunstnerne og oprindelsen som muligt.

Ledende inden for digital lyd

Innovation driver Technics' teknologi fremad

Matsushita Electric investerede betydelige forsknings- og udviklingsressourcer i Technics. Det resulterede i flere unikke innovationer som direkte drevne pladespillere, faselineære højttalere og moderne Class A forstærkere. Teknologier som disse var med til at skabe en ny æra og gjorde Technics til et eftertragtet brand. Selv om Technics har været borte fra markedet i nogen tid, har vores tekniske DNA levet videre i andre produkter. Denne stærke platform betyder, at vi nu føler os trygge ved at lancere Technics med helt ny teknologi.

Technics' teknologi til en følelsesmæssig lytteoplevelse

Selv om den optimale lytteoplevelse påvirkes af flere forskellige faktorer, er det stadig teknologien, som leverer musikken. De nye Technics produkter har som mål at bruge teknologiske løsninger til at flytte grænserne frem for lydkvaliteten. Vi vil introducere ny teknologi, som løser problemerne med støj og forvrængning, der ikke helt kunne elimineres med tidligere digitale forstærkere og deres højopløste signaler til højttalerne. Vi vil præsentere højttalere med et lydfokus, der gør det muligt at opleve kunstnerne, som om de optræder lige foran dig, i kraft af vores koaksiale højttalerkonstruktioner. Vi kommer også til at arbejde videre med at være konkurrencedygtige inden for højopløste audioformater, bl.a. med ny teknologi til at optimere audiosignalerne efter højttalernes egenskaber. Technics vil fortsætte med at udvikle innovativ audioteknologi til at skabe en mere følelsesladet oplevelse for alle, som elsker musik.

Håndskrevne underskrift Tetsuya ItaniChefingeniør
Tetsuya Itani